Stærk i træningscentret. Hvordan har resten af kroppen det?
Om at tage sin træning alvorligt og samtidig være nysgerrig på det, den ikke fortæller om helbredet.
En indgang til den samlede vurdering for dig, der træner seriøst.
Du kender dine løft. Du ved, hvor mange gentagelser du tog sidste uge, og hvordan en god træning føles. Måske holder du også øje med vægten, proteinerne og timerne i sengen. Det er viden om din krop, som en læge bør interessere sig for.
Men hvis du blev spurgt, hvordan dit helbred har det, hvilke oplysninger ville du så svare ud fra?
Træningen fortæller noget vigtigt om din kapacitet. Den fortæller mindre om, hvorfor du vågner uudhvilet, hvad dit blodtryk ligger på, eller hvor meget af dit liv der efterhånden går med at holde kroppen i en bestemt form. Det er spørgsmål, som godt kan have en plads, selv når træningsloggen viser fremgang.
I denne artikel
Tag udgangspunkt i den krop, du faktisk bruger
En vurdering af en mand, der træner seriøst, skal være præcis nok til at kunne genkende hans hverdag. Hvor ofte træner han? Hvilke discipliner? Er målet muskelvækst, et vægttab eller en konkurrence? Og hvad har ændret sig siden det tidspunkt, hvor han følte sig bedst tilpas?
At kende forskel på en planlagt hård træningsuge og et vedvarende fald i funktion kræver en historie. Det hjælper ikke meget at få rådet »motionér mere«, hvis man allerede træner fem gange om ugen og kommer, fordi restitutionen ikke længere fungerer.
Et tænkt eksempel: En mand sætter personlige rekorder i sine løft, men må holde flere pauser end tidligere på familiens vandreture. Fremgangen i træningsloggen og begrænsningen på turen er begge relevante. De beskriver forskellige sider af hans fysiske funktion, og ændringen på vandreturen fortjener sin egen vurdering.
Det, du ikke nødvendigvis mærker under et løft
Blodtryk, blodfedtstoffer og blodsukker er andre oplysninger end styrke og udseende. De kan indgå i en vurdering af risiko, mens sygehistorien hjælper med at afgøre, hvilke undersøgelser der er relevante. Man kan derfor godt få en vigtig oplysning om sit helbred, som ikke forklarer en dårlig træning eller træthed.
Det bør lægen sige tydeligt. Ellers kan patienten let komme til at tro, at enhver afvigelse i en blodprøve er svaret på det problem, han kom med. Artiklen Hvad dine blodprøver kan fortælle går nærmere ind i denne forskel.
Hos meget muskuløse mennesker kræver nogle målinger særlig omtanke. Kreatinin indgår ofte i beregningen af nyrefunktion, men påvirkes også af muskelmasse. KDIGO beskriver, at cystatin C kan være relevant, når stor muskelmasse gør en kreatininbaseret vurdering usikker. Det er en grund til kvalificeret fortolkning, ikke til automatisk at afvise en afvigelse. KDIGO: Vurdering af nyrefunktion
Natten hører med
En veltrænet krop udelukker ikke søvnapnø. Snorken med pauser, observerede vejrtrækningsstop og søvnighed i dagtimerne er relevante oplysninger, også hos den mand, der ser sund og stærk ud. Mistanken afklares gennem vurdering af søvnen og vejrtrækningen; en almindelig blodprøve kan ikke gøre det. Lægehåndbogen: Obstruktiv søvnapnø
Det er værd at få skilt oplevelserne ad. Er du søvnig? Er musklerne udmattede? Har du svært ved at finde lysten til noget, du før glædede dig til? De beskrivelser kan føre samtalen i forskellige retninger.
Præparaterne skal kunne nævnes
Medicin, kosttilskud og eventuelle præstationsfremmende stoffer hører til i samme samtale. Hvad bruger du, hvornår og med hvilket formål? Er der kommet andre præparater til for at håndtere virkningerne af de første?
En helbredsvurdering ved steroidbrug kan omfatte både fysiske og psykiske forhold. Normale målinger kan ikke garantere, at brugen er sikker. Den faglige opgave er at undersøge relevante problemer og forklare, hvad resultaterne kan og ikke kan afklare. NSW Health: Vejledning om anabole steroider
Du skal kunne fortælle om fordelene, du oplever, uden at samtalen dermed bliver en godkendelse af brugen. Den forståelse er nødvendig, hvis en plan skal kunne fungere i dit liv.
Hvad vil du bevare på længere sigt?
Træningen kan give glæde, fællesskab og en oplevelse af at kunne noget. Den ambition skal have plads i en lægelig samtale.
Jeg ville også spørge, hvad du ønsker at kunne om ti år. Blive ved med at løfte tungt? Følge med børnene på en ferie? Kunne ændre træningen, når en skade eller familien kræver det, uden at hele hverdagen vælter?
Overvej, hvilken del af dit helbred du har færrest oplysninger om. Måske kender du dine løft bedre end dit blodtryk. Måske har du styr på kosten, men ved kun lidt om den snorken, din partner fortæller om. Det giver et konkret sted at begynde samtalen.
Vil du forstå, hvordan styrke og kondition kan vurderes hver for sig, kan du læse Hvad din kondition og styrke kan fortælle om din funktion.