Hvorfor måle din grebsstyrke?
Et enkelt greb kan give et fingerpeg om din fysiske funktion. Værdien ligger i, hvad resultatet hjælper os med at afklare.
I denne artikel
Du får et håndtag i hånden og bliver bedt om at klemme så hårdt, du kan. Måleren giver et tal for din grebsstyrke. Det er måske ikke den undersøgelse, du havde ventet hos en læge.
Hvad skal den bruges til, hvis du er kommet, fordi træningen føles tungere, du bliver hurtigere træt, eller kræfterne ikke længere rækker til det samme som før?
Grebet kan give et konkret holdepunkt i vurderingen. Men kun hvis vi lader være med at gøre tallet klogere, end det er.
Hvad måler vi egentlig?
Et hånddynamometer registrerer den kraft, du udvikler, når du klemmer om det. Grebet siger mest direkte noget om håndens og underarmens kraft og bruges også som et mål for muskelstyrke i en bredere vurdering. Det fortæller ikke i sig selv, hvordan dine ben, din balance eller din kondition fungerer.
Målingen kræver en ensartet fremgangsmåde. Hånd, kropsstilling, håndtagets indstilling og antallet af forsøg kan påvirke resultatet. Smerter eller en gammel skade skal også med i fortolkningen. Ellers risikerer vi at måle din håndskade og kalde det din generelle styrke.1
Hvorfor interesserer læger sig for grebsstyrke?
Muskelstyrke har betydning, når du bærer indkøb, træner, arbejder fysisk eller rejser dig fra gulvet efter at have leget med børnene. Ændringer kan mærkes i hverdagen, længe før de bliver sat på tal.
I det internationale PURE-studie var lavere grebsstyrke forbundet med højere risiko for blandt andet død og hjerte-kar-sygdom. Det er en sammenhæng på gruppeniveau. Den forudsiger ikke din fremtid og viser heller ikke, at træning med en håndtræner i sig selv forebygger hjerte-kar-sygdom.2
Grebsstyrke indgår desuden i europæiske anbefalinger om sarkopeni, en muskelsygdom, hvor lav styrke er et centralt tegn. Nedsat muskelmængde eller -kvalitet bruges til at bekræfte diagnosen. Anbefalingerne retter sig især mod ældre; deres grænseværdier kan ikke bruges som en universel bestået eller dumpet prøve for alle voksne.3
Den forskning gør grebsstyrke interessant som en del af en klinisk vurdering. Den dokumenterer ikke i sig selv, at rutinemæssig måling hos alle raske mænd i 40'erne forbedrer deres helbred. Hos den enkelte skal undersøgelsen have et formål, eksempelvis at belyse oplevet svækkelse eller følge et relevant funktionsmål.
Et lavt resultat kan føre i forskellige retninger
Resultatet kan sammenholdes med referenceværdier for alder og køn og med tidligere målinger. Begge dele er nyttige. Små udsving kan skyldes målevariation, så en enkelt lavere værdi er ikke nødvendigvis et reelt styrketab.1,4
Et tænkt eksempel: To mænd får målt en lav grebsstyrke. Den ene har smerter i højre hånd, når han klemmer, men træner ellers som vanligt. Den anden er blevet svagere i begge hænder efter et længere sygdomsforløb og oplever også, at trapper og almindelige løft er blevet vanskeligere.
Hos den første er håndproblemet et oplagt sted at begynde. Hos den anden er der grund til en bredere vurdering af kræfter, ernæring, sygdomsforløb og øvrige symptomer. Samme lave måling kan altså føre til forskellige undersøgelser og planer.
Derfor spørger lægen også til smerter, føleforstyrrelser, aktivitet, vægttab og medicin. Nogle gange er det relevant at undersøge, hvordan du rejser dig fra en stol eller udfører andre bevægelser. Andre gange skal en lokal skade eller nyopstået svækkelse afklares først.
Hvad skal du bruge resultatet til?
Hvis vurderingen peger på nedsat generel styrke, kan planen omfatte gradvist tilpasset styrketræning og opmærksomhed på ernæring. Grebstræning kan indgå, hvis grebet begrænser dig, men træningen bør også omfatte de øvrige relevante muskelgrupper. WHO anbefaler muskelstyrkende aktivitet for de store muskelgrupper som en del af voksnes fysiske aktivitet.5
Hvis problemet skyldes smerter, sygdom eller en påvirkende behandling, skal planen tage højde for det. Et svagt greb er ikke automatisk en invitation til at træne hårdere.
I den helbreds- og funktionsvurdering, jeg udvikler til SNEDKER MEDICAL, indgår grebsstyrke som et konkret holdepunkt. Et afvigende resultat skal vurderes sammen med din historie og øvrige funktion, så næste skridt passer til årsagen og det, du ønsker hjælp til.
Ved opfølgning kan vi gentage målingen under sammenlignelige forhold. Samtidig skal vi spørge, om løftene er blevet lettere, træningen fungerer bedre, og du har flere kræfter til familien eller fritiden. Det er den forbindelse til dit liv, der gør målingen anvendelig.
Læs også: Hvad din kondition og styrke kan fortælle om din funktion.
Kilder
- Roberts HC m.fl. Måling af grebsstyrke og behovet for en standardiseret metode. Age and Ageing, 2011.
- Leong DP m.fl. PURE-studiet: Grebsstyrke og prognose. The Lancet, 2015.
- Cruz-Jentoft AJ m.fl. EWGSOP2: Europæisk konsensus om definition og diagnostik af sarkopeni. Age and Ageing, 2019.
- Dodds RM m.fl. Referenceværdier for grebsstyrke gennem livet. PLOS ONE, 2014.
- WHO. Anbefalinger om fysisk aktivitet.